mandag den 26. januar 2009

Januar uden vintergækker

Jamen, jeg synes da, at vi havde en del sidste år, men i år kan vi ikke finde dem - kun nogle små forsagte eranthis titter frem her og der - det må vi vist have gjort noget ved --- det bliver snart løg-købe-dag :-)
Men i går havde jeg ikke megen tid til at kigge i haven, fordi jeg havde aftalt en tur med Bente på Glyptoteket. Vi startede med en lille frokost i den gode cafè og sluttede med en rundvisning derinde. Det er længe siden, at jeg sidst var der --- og meget længe siden, at vi som store børn tilbragte vores sommerferie-eftermiddage derinde, hvor der var "rigtige levende mennesker" inde i mumierne --- uuuhhh, gys --- men vi syntes faktisk også dengang, at der var både meget spændende og interessant at se. - Rart at gense - og genopleve fornemmelsen!

mandag den 5. januar 2009

Så er det hverdag igen

Ja, så er det hverdag igen. Efter en lang jule- og nytårsferie, der endte ud i en uges "turen" Vestsjælland rundt med vore italienske venner, Pompeo og Ida, fra Napoli-egnen.
De ankom allerede den 29.12. - men det var sent, så vi kørte blot hjem og pakkede ud og slappede af sammen den aften. Den 30. derimod tog vi til København - vi var omkring Qualityworld i Herlev for at se David og Henriette's nye lokaler, der er blevet rigtig rigtig flotte (http://www.qualityworld.dk/2008/12/blog-post.asp) - og derpå ind til centrum for at spadsere på Strøget og se hvorledes København tager sig ud i "julestadsen" - selvom det jo efter jul mere er udsalg og nytårsfarver, der dominerer. Heldigvis havde Tivoli åbent og julemarkedet herinde med lys og liv vakte begejstring hos italienerne.
Den 31. gik turen til Kalundborg med bytur og indkøb og aftenen tilbragte vi hjemme med god mad og champagne kl.12.
Dagen efter var vejret heldigvis bedre, for vi lavede en udflugt til Reersø, hvor der er så kønt, og der blev taget rigtig mange fotos der.
Fredag den 2.januar var det heldigvis også godt vejr, for vi havde planlagt en tur til Odense - og broen er jo kønnest i solskin. Selvom H.C.Andersens Hus altid er noget af en skuffelse, er selve Odense jo en dejlig by og vi havde en rigtig god dag der -- igen med masser af fotos.
Lørdag den 3. blev sidste dag, hvor vi igen tog til København og turede den indre by samt Nationalmuseet, inden vi med metroen tog til Kastrup, hvor Pompeo og Ida havde booket hotel, så de var sikre på at nå flyet til Italien tidligt næste morgen.
Det var en rigtig hyggelig uge, som vi alle nød.