I hvert fald efter kalenderen! Og sådan som vejret var igår, fredag, fik vi da rigtig nok også godt med forårsfornemmelser. Eranthisserne skruede ordentligt op for blusset og glødede i græsset, luften duftede af forår og grøde, og fuglene kvidrede lystigt. Vores enlige stær kom atter på besøg og fasankok'en stak i forskrækket løb, da jeg kiggede ud af terrassedøren.
Det morsommeste er nu vores solsorte, som i de sidste uger har tilbragt oceaner af tid rundt omkring på grenene i hægen, hvor der i centrum af deres kreds befinder sig en gammel solsorterede. Den er nok værd at holde øje med, lader det til --- og så må man jo også holde øje med de andre! heldigvis fodrer vi lige i nærheden, så selv derfra kan man holde øje med konkurrenterne. Hvem mon vinder reden? Det bliver spændende at følge med i.
lørdag den 28. februar 2009
søndag den 15. februar 2009
.... men så er der JULEROSER i februar!
Lørdag var det lige vejr for den udflugt til Skælskør, som vi havde planlagt. Og det blev en rigtig dejlig tur - og ikke mindst en meget spændende oplevelse på Planteskolen Spiren, hvor de har de 4 kæmpestore drivhuse fyldt til bristepunktet med blomstrende juleroser i alle farver - et helt fantastisk syn. Det er primært planter af Helleborus orientalis, som man ser her - og det er ganske svært at vælge --- skal vi tage den hvide med de rosa streger? eller den med de rosa prikker? eller den dybtrøde, nærmest sorte? og så er der derovre en gul ... og....og .... - Ja vi tog hjem med nogle stykker og skal nu blot bestemme, hvor de skal plantes ud. Indtil da står de i deres potter foran køkkenvinduet og glæder os, hver gang vi kommer forbi.
Prøv selv at se de mange farver på gartneriets hjemmeside:
http://www.gartnerietspiren.dk
Prøv selv at se de mange farver på gartneriets hjemmeside:
http://www.gartnerietspiren.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)